| Ejendomshandler
Kan jeg ikke bare få en skødeskriver til at skrive skødet? Jo, det kan
du da sikkert. Men ville du også lade din bager skifte tag på dit hus,
og ville du føle dig tryg, hvis din grønthandler skiftede bremseklodser
på din bil? Nej, vel!
Det er så få gange i dit liv, at du køber lejlighed eller hus. Og det
er en beslutning, der har indflydelse på dit liv mange år fremover.
Derfor skal du være sikker på, at du får en ordentlig rådgivning.
Når du er ved at være tæt på beslutningen om at købe, kan du være sikker
på, at sælger har haft flere professionelle rådgivere med. Det er banker,
advokater og ejendomsmæglere.
Du bør kontakte os så tidligt som muligt i købsprocessen. Så får du
rådgivning hele vejen, og du får mest for pengene.
Købsaftalen og ikke skødet er det helt centrale element i en ejendomshandel.
Her er alle handelens aftaler nedfældet. Derfor gennemgår advokat Jens
Hoffmeyer personligt alle købsaftaler, der indgår til kontoret. Du drøfter
købsaftalens vilkår med Jens Hoffmeyer, og det er også med ham du aftaler
- om
aftalen ser fornuftig ud
- om
alt det juridiske er i orden.
Når
advokat Jens Hoffmeyer har godkendt købsaftalen, og finansieringen er
på plads, indledes den næste effektive proces. Efter lange og drøje
indkøringsvanskeligheder ser det ud til at tinglysningssystemet
er ved at fungere. Vi sørger derfor for at alle oplysninger bliver
korrekt indtastet i det digitale tinglysningssystem. Underskriften af
skødet foretages enten af køberne selv, hvis de har digital
signatur og ellers af Jens Hoffmeyer i henhold til en fuldmagt som køberne
underskriver til Jens Hoffmeyer. Det afsluttende dokument i enhver ejendomshandel
er refusionsopgørelsen som også udfærdiges her på
kontoret.
Alle disse ekspeditioner og den samlede rådgivning skulle man
måske tro, ville koste en formue. Men nej. Pr. 1. oktober tilbyder
vi en helt fantastisk pris for den samlede berigtigelse af handlen,
nemlig kr. 8.000,- inkl. moms.
Dette salær omfatter følgende bistand:
- Grundig
og kritisk gennemgang af købsaftalen.
- Undersøgelse
af indhold af tingbogsattest.
- Tjek
af ejendomsskattebillet, kommunalt oplysningsskema og forureningsoplysninger.
- Kontrol
og accept af, om alt det juridiske er i orden.
- Alle
nødvendige indtastninger og øvrige ekspeditioner til
brug for tinglysningen af skødet samt al kontakt til tinglysningskontoret,
indtil der foreligger et tinglyst, anmærkningsfrit skøde.
- Udarbejdelse
af refusionsopgørelse, samt alle ekspeditioner forbundet hermed.
|