Er
det overhovedet nødvendigt, at jeg opretter testamente?
Nej, ikke hvis du nøjagtigt ved, hvad der står i arveloven, og hvis
det er sådan, du ønsker din formue fordelt.
Ved at oprette testamente opnår du, at dine ønsker bliver fulgt, når
du ikke er her mere. Samtidig viser du ansvarlighed over for dine efterladte.
Det er sørgeligt nok at miste en, man holder af. Men det kan være en
katastrofe, hvis der ikke er orden i papirerne.
Ifølge Danmarks førende forsker i arveret, professor Finn Taksøe Jensen,
er der mere end en halv million mennesker, der burde oprette et testamente.
I en del tilfælde vil der opstå store problemer for arvingerne, når
der ikke findes et testamente.
På denne hjemmeside kan vi ikke beskrive alle situationer, hvor et manglende
testamente kan medføre uheldige konsekvenser, men blot nævne, hvad der
kan ske i nogle almindelige situationer:
- Arven
tilfalder statskassen.
- Arven
ender i dine børns ægtefællers lommer, fordi du ikke har gjort arven
til særeje.
- Bodelingen
ender i kiv og strid, fordi du ikke har givet præcise oplysninger
om, hvem der skal modtage bestemte arvestykker.
- Din
samlever skal gå fra hus og hjem, fordi du har børn fra tidligere
forhold.
Hvad
gør jeg, hvis jeg ønsker at oprette et testamente?
Du kontakter os for at få en indledende samtale om dine aktuelle behov.
Hvis du skal have lavet et testamente, aftaler vi eventuelt et møde,
hvor advokat Jens Hoffmeyer gennemgår mulighederne.
Vores erfaring siger os, at alle, der har oprettet testamente, er meget
tilfredse og glade for, at de fik gjort det.
Prismæssigt opereres med ”det enkle testamente” hvor
eksempelvis et ægtepar vil sikre at deres samlede arv bliver hos
børnene og ikke skal deles med en af børnenes ægtefælle
i tilfælde af skilsmisse. Et sådant testamente koster bare
2.500,- inkl. moms.
Et testamente der oprettes mellem samboende eller ægtepar der
har børn fra tidligere forhold, således at der er dine,
mine og fælles børn vil typisk koste 4.-5.000,- inkl. moms
at få udfærdiges hos os. Prisen er naturligvis inklusive
et møde, hvor du får al den rådgivning du har brug
for, samt hvor du kan stille alle de spørgsmål du har,
således at du får lavet nøjagtigt det testamente
som passer til din situation og dine ønsker.
Når du får registreret testamentet hos notaren skal du betale
kr. 300,-.
|